Klinisk Tandtekniker Jens Broman
Vi har klinik på Søborg Hovedgade 159 og Bagsværd Hovedgade 99. Klinikken i Søborg har vi haft i 30 år mens klinikken i Bagsværd er etableret i 2010.
De kan selv vælge hvor De ønsker Deres behandling, og vejledning, service og kvalitet er af samme høje standard uanset hvor De vælger. Deres behandling udføres altid af samme kompetente medarbejdere og faste samarbejdspartnere, og vi garanterer at alt tandarbejde er dansk produceret.
Vi er mere end summen af vores medarbejdere. Klinikken har gennem 30 år skabt et netværk af meget stærke samarbejdspartnere og vi arbejder kun sammen med de bedste hvad end de er leverandører eller tandlæger. Hvem vi samarbejder med afhænger af, hvordan vi opnår det bedste resultat, og husk at vores tandarbejde altid er dansk produceret.
Autoriseret Klinisk Tandtekniker Jens Broman
Uddannet klinisk tandtekniker i 1979, autoriseret i 1981, startet egen klinik og laboratorium i Søborg i 1985 og udvidet med klinik i Bagsværd i 2011. Jens er stifteren af begge klinikker, som gennem årene har leveret tandproteser til mere end tusind tilfredse patienter.
Jens har løbende deltaget i mange efteruddannelseskurser i bl.a. implantatteknik, men har også selv afholdt mindre kurser i fremstilling af tandproteser på implantater. Jens har i samarbejde med områdes tandlæger, men især Bagsværd Tandlæge Center, fremstillet en bred vifte af proteseløsninger med og uden implantater, til patienter med både stort og mindre tandtab.
Autoriseret Klinisk Tandtekniker Jannik Biltoft
Jannik er 31 år gammel, født og opvokset i Lystrup tæt på Aarhus. Efter at have fuldendt sin uddannelse på Aarhus universitet som Klinisk Tandtekniker, har Jannik tilegnet sig værdifulde erfaringer i løbet af sine fem år i branchen.
I 2023 indgik Jannik og Jens i et partnerskab som gjorde Jannik til medejer af begge klinikker. Jannik er ikke blot kendt for sin omhyggelighed inden for tandteknik, han er også anerkendt for sin varme personlighed og sin evne til at skabe en afslappet og tillidsfuld atmosfære for sine patienter. Han lægger stor vægt på dialog og forstår vigtigheden af at lytte til sine kunders behov og bekymringer. Denne tilgang sikrer, at hver eneste patient føler sig både hørt og forstået.
Med Jannik er patienter i de bedste hænder, når de tager skridtet mod et nyt smil og en forbedret livskvalitet.
Laboratorie- tandtekniker Lise Friberg
Uddannet i 1983 og har dermed stor erfaring i faget. De kan møde Lise i laboratoriet, hvor tandproteserne fremstilles. Lise har hos Nedergaard Dental og Flygge Dental arbejdet med modellering af kroner og store broer, hvilket kun de dygtigste teknikere mestrer. Teknikken overfører Lise til vores proteser, hvilket giver et smukkere resultat, som holder længe og er nemt at rengøre. Det er blot en af Lises mange kompetencer, som vi har haft glæde af i de sidste syv år. For behandlerne ved stolen er det en luksus at have en rigtig laboratorietekniker med den lange uddannelse til hjælp i hverdagen.
Bente
Uddannet sygeplejerske og ofte den venlige stemme, de møder i telefonen og i receptionen på klinikken. Med desinfektion og autoklavering til at sterilisere instrumenter sørger Bente for, at vores udstyr er sterilt og klar til brug. Bentes arbejdsområde er derudover kontor og telefon.
Sofie
Assistent
Sofie bringer en varm og professionel tilgang til sit arbejde som assistent. Hendes dedikation til patientpleje og evne til at skabe en tryg atmosfære gør hende uvurderlig for vores team. Sofie er altid parat til at hjælpe, besvare spørgsmål og sikre, at dine besøg i klinikken forløber godt og trygt.
Vi samarbejder med TandlægeCenter Bagsværd
TandlægeCenter Bagsværd er vores store og kompetente nabo som De finder i lokalerne lige ved siden af vores klinik i Bagsværd. Sammen fylder vi det meste af en etage i højhuset, og vi tør næsten godt love Dem, at hvis De henvender Dem på Bagsværd Hovedgade 99, findes der næppe en tandbehandling enten TandlægeCenter Bagsværd eller Jens Broman ikke kan udføre. Vi har samlet ekspertisen for at gøre det nemmere for Dem.